Thasos. Åbent marmorbrud på Thasos. De op til 25 ton tunge marmorblokke skæres ud af klippen, hvorefter de transporteres til videre forarbejdning. Grækenland er en af verdens største marmorproducenter (2000) og eksporterede 580.000 m3 marmor i 1995. Den snehvide marmor fra Thasos var kendt i oldtiden; i moderne tid er den bl.a. blevet brugt til bygningen af parlamentet i Saudi-Arabien. Fotografi fra 1999.

.

Thasos, græsk ø i Det Thrakiske Hav 10 km syd for fastlandet; 384 km2, 13.761 indb. (2001). Thasos er en del af Kavala amt. Øen er af vulkansk oprindelse og er bjerg- og skovrig med mange kilder og en stor naturmæssig skønhed. Højeste punkt er Ipsarion (1205 m). De vestvendte bjerge falder jævn ned mod kysten, og her findes store olivenlunde. De østvendte er stejle og ufremkommelige. På østkysten ved Potamiabugten findes en 3,5 km lang sandstrand, men Limenariabugten i syd og Prinosbugten i nordvest er de mest eftertragtede badestrande. En alternativ økologisk turisme er under udvikling for at begrænse nedslidningen af øen.

Befolkningen er koncentreret i de rige småbyer på øens nordlige og nordvestlige side. Øen ernærer sig primært ved turisme, dyrkning af oliven og hvede, brydning, bearbejdning og eksport af hvid kvalitetsmarmor samt produktion af vin, honning og fetaost og lidt fiskeri. Fra slutningen af 1800-t. indtil 2. Verdenskrig blev der brudt kobbermalm, sølv, bly og zink. Vest for øen findes et statsejet mindre oliefelt, Prinos.

Den største by, havnebyen Thasos, også betegnet Limenas har 3130 indb. (2001) og er fra midten af 1800-t. Den ligger på nordkysten, hvor den antikke by lå. Her findes arkæologisk museum med rige kunstgenstande fra oldtiden samt antikke tempelruiner, teater og markedsplads. Fra byen er der færge- og flyvebådsforbindelse til Kavala og Keramoti på fastlandet.

Historie

Bystaten Thasos blev grundlagt af kolonister fra Paros i 600-t. f.Kr. Den underlagde sig byerne på fastlandet øst for floden Strymon (nuv. Strimonas) og fik kontrol med de rige guldminer ved Pangaionbjerget. Thasos var medlem af Det Deliske Søforbund. Uenighed om besiddelserne på fastlandet førte til oprør i 465 f.Kr., men efter mere end to års belejring blev øen tvunget tilbage i forbundet.

Den antikke by lå på nordkysten, og betydelige rester er bevaret. I hellenistisk tid lå der en monumental agora på 80 m×90 m, omgivet af offentlige bygninger, bl.a. en helligdom for Zeus Agoraios. Endvidere lå her helligdomme for Poseidon, Dionysos, Artemis, Apollon, Athena, Pan og Herakles. En 4 km lang bymur med tårne og porte er velbevaret; den stammer fra 600-t. f.Kr., men er flere gange blevet ødelagt og genopbygget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig