Messenien er et amt i Grækenland på det sydvestlige Peloponnes; 2991 km2, 176.876 indbyggere (2001). 2/3 af amtet er bjergrigt; både den vestlige del, der grænser op til Det Joniske Hav, og den østlige, der afgrænses af Taigetosbjergkæden (op til 2407 m). I nord afgrænses amtet af floden Nedas. Midt igennem amtet løber floden Pamisos i en frugtbar dal til sit udløb i Messiniakosbugten syd for byen Messini. 12 km øst herfor ligger regionshovedstaden Kalamata.

Med kunstvanding dyrkes bl.a. citrusfrugter, tomater, kartofler og ris. Vindruer til korender samt oliven dyrkes uden kunstvanding. Oliven og olivenolie fra Kalamata eksporteres som kvalitetsprodukter. Industrien er beskedent udviklet og koncentreret omkring fødevarer, tobak, beklædning, ikke-metalliske mineraler og transportudstyr.

Der er både en stigende indlandsk og udenlandsk turisme, og kysterne i Messiniakosbugten har gode badestrande med nye feriehoteller og campingpladser. Der er flere antikke seværdigheder såsom udgravninger af den antikke by Messine nordvest for Kalamata og "Nestors Palads" på vestkysten samt flere frankiske, venetianske og osmanniske borg- og havnebyer hvoraf Koroni og Methoni er de mest kendte.

Historie

Messenien var i oldtiden det sydvestlige landskab på Peloponnes, i klassisk tid afgrænset af Trifylien mod nord, Arkadien mod nordsøst og Lakonien mod øst. Landskabets centrum er Stenyklaros, den frugtbare floddal, som gennemstrømmes af Pamisos og ligger indeklemt mellem bjergene Taigetos i øst og Ithome i vest. I hvert fald fra 900-tallet f.v.t. var Messenien befolket af et dorisktalende græsk folkeslag, der efter landskabet blev kaldt messeniere.

Messenien og det senere Trifylien var i mykensk tid en betydelig stat, som blev regeret fra "Nestors palads" i Pylos, men efter ødelæggelser ved bronzealderens slutning var landskabet nærmest affolket. Et nyt opsving satte ind i 700-tallet f.v.t., men i de to såkaldte messenske krige (600-tallet f.v.t.) lykkedes det spartanerne fra Lakedaimon at underlægge sig hele Messenien. De små byer langs kysterne blev gjort til perioiksamfund med et begrænset selvstyre, alle landejendomme blev overtaget af spartanerne, og deres tidligere ejere blev gjort til heloter.

Da Sparta blev ramt af et stort jordskælv i 464 f.v.t., gjorde messenierne oprør, og i fem år lykkedes det dem at holde stand mod spartanerne, de sidste år indesluttet på bjerget Ithome. De overlevende fra belejringen emigrerede til Naupaktos i Aitolien.

Efter spartanernes nederlag ved Leuktra i 371 f.v.t. blev messenierne i 369 f.v.t. befriet for spartanernes overherredømme. Med thebanernes hjælp genopbyggedes Ithome, omdøbt til Messene, som centrum for en stor bystat, hvis territorium omfattede det meste af landskabet Messenien. I 191 f.v.t. blev Messenien tvunget tind i Det Achaiske Forbund.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig