Atimia, æresfortabelse, straf i oldtidens Hellas, som ramte voksne mandlige borgere, fortrinsvis pga. gæld til staten og forsømmelse af borgerpligterne. Straffen bestod i midlertidig eller permanent fortabelse af alle politiske rettigheder, af retsbeskyttelse og af retten til at betræde torv og templer.