Grækenlands historie 1941-1944

Grækenland – historie (2. Verdenskrig), Efter Italiens angreb på landet den 28.10.1940 og grækernes effektive afvisning af Benito Mussolinis invasion blev Grækenland dog inddraget i krigen på de allieredes side.

Af frygt for en flanketrussel på Balkan i forbindelse med invasionen af Sovjetunionen gik Tyskland den 6.4.1941 ind i Grækenland to måneder efter Ioannis Metaxas' død. Efter den tyske lynsejr blev Grækenland besat af Tyskland, Italien og Bulgarien. Kongen og regeringen flygtede til London, hvor en eksilregering blev dannet. Den flyttede i 1943 til Cairo under britisk kontrol.

Besættelsesmagternes udplyndring af Grækenland udløste en økonomisk og social katastrofe med hungersnød i flere byer og hundredtusindvis af døde til følge.

Allerede i september 1941 dannedes Den Græske Modstandsbevægelse, EAM, under kommunistisk ledelse. Bevægelsens formål var at organisere den fælles modstand mod besættelsesmagterne og skabe frie valgmuligheder for en regeringsdannelse efter befrielsen.

På det grundlag udviklede EAM sig til en af Europas stærkeste og mest folkelige modstandsbevægelser med 1-2 mio. medlemmer. EAMs militære afdeling ELAS (Den Græske Folkelige Befrielseshær), der begyndte som små uafhængige modstandsgrupper, blev fra 1943 under ledelse af general Stefanos Sarafis landets største med op til 60.000 mand under våben.

For EAM blev modstandskampen i høj grad en politisk og social kamp for demokratiske rettigheder. Trods EAMs loyalitet over for de vestlige allierede blev bevægelsen modarbejdet af briterne, bl.a. gennem støtte til den lille højreorienterede modstandsbevægelse EDES. Ved afslutningen af den tyske besættelse i 1944 kontrollerede EAM/ELAS langt den største del af landet.