Makarios 3.

Makarios 3. var en cypriotisk gejstlig og præsident. Han var den centrale politiker på Cypern før og efter uafhængigheden.

Makarios blev i 1950 ærkebiskop for Cypern og leder af den græsk-cypriotiske befolkningsgruppe, der krævede løsrivelse fra britisk kolonistyre og forening med Grækenland, kaldet enosis. Makarios gik ind for passiv modstand, men blev gjort ansvarlig for EOKAs militante metoder og deporteredes i 1956 til Seychellerne. I 1958 fraveg han kravet om enosis og gik ind for øens uafhængighed. Den blev opnået i 1960 med Makarios som Republikken Cyperns første præsident, og han blev genvalgt i 1968 og 1973.

Som medstifter af Den Alliancefri Bevægelse valgte Makarios en alliancefri politik og viste stor manøvredygtighed. Problemer med den af Storbritannien påtvungne forfatning medførte imidlertid stigende spændinger mellem øens græsk-cypriotiske flertal og tyrkisk-cypriotiske mindretal, som forstærkedes efter Oberstkuppet i Grækenland i 1967.

Militærjuntaen støttede enosis-tilhængere på Cypern og foretog i 1970 et attentat mod Makarios. Juntaen i Athen gennemførte i juli 1974 et militærkup på øen vha. græske officerer i Nationalgarden. Makarios undslap igen, men kuppet udløste en tyrkisk invasion og en vedvarende besættelse af Nordcypern, selvom de konstitutionelle forhold genindførtes få dage efter kuppet. Makarios vendte tilbage som præsident i december 1974, men nu i et de facto-delt Cypern. Indtil sin død forsøgte han at forhandle sig frem til en genforening af øen, men uden held.