Akropolis i Athen.

.

Akropolis i Athen.

.

Akropolis i Athen, set fra nordøst. Midt på højen ligger det store Parthenontempel, til højre Erechtheiontemplet, og yderst til højre indgangsbygningen Propylæerne. De lave bygninger mod venstre rummer det gamle Akropolismuseum. Bag Parthenon ligger Musernes Høj (Filipapposhøjen), i forgrunden neden for Akropolis' mure ses lidt af Athens ældste bydel, Plaka.

.

Erechtheion. Tempel på Akropolis i Athen.

.

Parthenon på Akropolis i Athen. Foto: 2017.

.

Herodes Atticus' odeion på den sydlige skråning af Akropolis blev opført ca. 160 e.Kr. og anvendes stadig til teaterforestillinger.

.

Erechtheion-templet på Akropolis i Athen.

.

Areopagos er en høj ved vestenden af Akropolis, hvorfra Areopagosrådet fungerede som domstol.

.

Akropolis i Athen, antikkens største akropol, er placeret på en aflang, stejl kalkstensklippe midt i byen. Akropolis var gennem hele oldtiden Athens religiøse centrum, og her ligger flere af de mest berømte græske templer.

Perserne ødelagde Akropolis 480-479 f.v.t., hvorfor det hovedsageligt er monumenterne efter denne tid, som er bevaret, med Parthenon som det væsentligste. Frilægningen af Akropolis begyndte i 1834 med nedrivning af bygninger fra middelalderen. Området er senere blevet grundigt undersøgt, bl.a. af den danske arkæolog J.A. Bundgaard.

Historie

Akropolis i Athen har en meget lang historie, idet kongerne i mykensk tid (ca. 1600-1100 f.v.t.) havde deres palads her. I denne periode dyrkedes overalt i Middelhavsområdet en modergud, der havde forskellige navne. I Athen hed hun Athena, og hun havde i kongetiden et sæde i kongeborgen.

Fra den mykenske tid er bevaret rester af befæstningen. I 556 f. Kr., da tyrannen Peisistratos reorganiserede De Panathenæiske Lege, blev det mykenske tårn foran indgangen til Akropolis revet ned; på dets plads blev indviet et alter til Athena Nike. Samtidig blev der bygget en rampe, som skulle bruges ved opstigningen til Akropolis. Inde på selve området blev de første templer opført: Hekatompedon (570-566 f.v.t.) og Athena Poliás' tempel (529-520 f.v.t.), hvis fundamenter endnu kan ses mellem Parthenon og Erechtheion. Det gamle kultbillede af Athena Poliás var lavet af oliventræ, og ifølge sagnet var det faldet ned fra himlen. Det var til denne gamle træstatue, at den store procession ved Den Panathenæiske Fest gik, og det var den, der hvert fjerde år modtog en ny klædedragt, vævet af unge piger. I 485 f.v.t. blev Hekatompedon revet ned, og det første Parthenon-tempel i marmor påbegyndtes. Det var under opførelse, da perserne hærgede Akropolis i 480 f.v.t.

Genopbygningen af Akropolis

I 448 f.v.t. påbegyndtes under Perikles genopbygningen af Akropolis. Først opførtes en ny mur. Derefter det doriske tempel Parthenon (447-438 f.v.t.), portbygningen Propylæerne (437-432 f.v.t.) og de joniske templer Niketemplet (ca. 421 f.v.t.) og Erechtheion (421-406 f.v.t.). Genopbygningen blev varetaget af arkitekterne Iktinos og Kallikrates. De skriftlige kilder fortæller, at tidens største billedhugger, Fidias, var Perikles' rådgiver ved denne periodes koncentrerede byggevirksomhed.

I hellenistisk og romersk tid blev der kun bygget nogle få mindre bygninger på Akropolis. I 27 f.v.t. blev Erechtheion restaureret, og et rundtempel for Roma og Augustus blev opført øst for Parthenon. Mellem templer og skathuse stod talrige monumenter og statuer, bl.a. Fidias' kæmpestatue af Athena Promachos.

Akropolis' helligdomme

I området omkring Akropolis er der fundet rester fra neolitikum ned til sengeometrisk tid (700-tallet f.v.t.). Fra 500-tallet f.v.t. blev der bygget adskillige helligdomme på Akropolis. I 465 f.v.t. blev Klepsydra-brønden opført, og nogen tid efter Perserkrigene blev Pankulten indstiftet i en hule nær Apollon Hypokraios-helligdommen. Øst for den, i Aglauros' hule, var der i mykensk tid blevet opført en brønd, der var forbundet med Akropolis ved trapper. Selv efter at brønden var revet ned, blev trapperne fortsat brugt af arreforerne. Disse 'bærere af unævnelige ting' var piger mellem 7 og 11 år, som var udset til at væve Athenas nye klædedragt; de skulle også ved en årlig fest bære hemmelige genstande ned gennem en hule og ud til en Afroditehelligdom uden for Akropolis. Denne ceremoni var et led i en frugtbarhedskult.

På den sydlige skråning af Akropolis lå Perikles' odeion og vest for det Dionysosteatret (338-326 f.v.t.). Syd for teatret lå Dionysos' helligdom. Asklepioskulten blev indstiftet 419-418 f.v.t. vest for teatret. Ved østenden af skråningen lå Herodes Atticus' odeion, som blev opført omkring 160 e.v.t. Mange flere fundamenter og bygningsværker er udgravet, men det er svært at identificere dem.

Nyere historie

Under tyrkernes belejring af Athen 1456-58 blev Akropolis atter brugt som fæstning, og mange bygninger blev ødelagt. Værre gik det under det venetianske angreb i 1687, hvor Parthenon blev brugt som krudtmagasin og sprang i luften. I 1801 ankom den britiske ambassadør Lord Elgin til Athen for at søge efter skulpturfragmenter. Af de ca. 50 skulpturer, han tog med sig hjem til England, var de fleste fra Parthenon; de findes nu på British Museum i London. Da Melina Mercouri i 1981 blev minister for kultur og videnskab, rejste hun straks kravet om, at Parthenonskulpturerne skulle udleveres, og dette krav er siden adskillige gange blevet genfremsat.

Akropolis i dag

Monumenterne på Akropolis trues i dag af den kraftige luftforurening og den store turisttilstrømning. Der udarbejdes projekter til redning af bygningerne, og et nyt museum er bygget nærved. Det rummer fund fra Akropolis, bl.a. bemalede gavlskulpturer fra Athena Poliás' gamle tempel og fra skathusene; endvidere kore-statuerne og statuer som Kalvebæreren og Kritios-drengen samt dele af frisen fra Parthenon og de originale karyatider fra Erechtheion, som er blevet erstattet af kopier på selve templet. Det gamle Akropolismuseum bag Parthenon blev grundlagt i 1865.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig