Saarloq, bygd 29 km syd for Qaqortoq i Sydgrønland; 29 indb. (2016). Bygden ligger på en lille ø i Julianehåbsbugten uden mulighed for vandindvinding, hvilket hæmmer erhvervsudviklingen. Befolkningen ernærer sig bl.a. ved jagt på klapmyds, som om foråret følger med storisen fra østkysten rundt om Kap Farvel.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet er grønlandsk, måske med betydningen 'et (mod havet) ubeskyttet sted'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.