Denys Hay, 1915-1994, britisk middelalderhistoriker, professor i Edinburgh 1954-80. Hay har især beskæftiget sig med italiensk renæssancehistorie; senest skrev han sammen med John Law Italy in the Age of Renaissance (1989). Hans forfatterskab omfatter tillige den begrebshistoriske Europe. The Emergence of an Idea (1957) og den bredt anlagte indføring i senmiddelalderens historie Europe in the Fourteenth and Fifteenth Centuries (1966).