Henri Pirenne, 1862-1935, belgisk historiker, professor i middelalderhistorie og Belgiens historie ved universitetet i Gent 1886-1930. Pirennes første bog, Histoire de la constitution de la ville de Dinant au moyen âge (1889), var en studie over livet i en middelalderby, et tema, som blev fortsat i Medieval Cities (1925). Den skelsættende Mahomet et Charlemagne (1937) blev udgivet efter hans død. Den udløste international debat om Pirennes radikale omfortolkning af overgangen mellem den romerske og den middelalderlige civilisation. Den såkaldte Pirenne-tese, der fremføres i bogen, antager, at Romerriget gik under pga. arabisk herredømme over Middelhavet fra 700-t. og ikke pga. germanernes indtrængen. Af stor samfundsmæssig betydning for integrationen af de belgiske sproggrupper blev Pirennes Histoire de Belgique, 1-7 (1900-32), der fremstillede den belgiske nation som dannet i kraft af, at dens territorium var et historisk brændpunkt for intellektuel og kommerciel udveksling mellem de latinske og germanske kulturkredse.