Gerhard Ritter, 1888-1967, tysk historiker, professor i Freiburg im Breisgau 1925-56. Ritters indsats er knyttet til magtanalyse og spænder fra reformationstiden til det moderne Tyskland, som han arbejdede med efter 2. Verdenskrig. Han lagde vægt på udenrigspolitiske faktorer i sit opgør med bl.a. Fritz Fischers synspunkter. Hans vigtigste arbejde er Staatskunst und Kriegshandwerk, 1-4 (1954-68).