Carlo Ginzburg, f. 1939, italiensk historiker, 1970-88 professor i nyere tids historie i Bologna; siden professor i Italian Renaissance Studies, ved University of California, Los Angeles. Ginzburg har arbejdet med "mikrohistorie", inspireret af Annaleskolen, men med større vægt på det individuelle end på de lange strukturer. Ginzburgs primære interesse omfatter Italien i 1500- og 1600-t., særligt studiet af religiøse afvigere, hekseprocesser, ikonografi og historiografi. Han blev internationalt kendt i 1980 efter oversættelserne af hans Die Benandanti. Feldkulte und Hexenwesen im 16. und 17. Jahrhundert (ital. 1966) og The Cheese and the Worms. The Cosmos of a Sixteenth-century Miller (ital. 1976), hvori han bruger inkvisitionsmateriale til belysning af folkelig kultur. Ginzburg har desuden skrevet metodiske og historieteoretiske værker, hvori han bl.a. har forsøgt at forene kunsthistorie, kriminologi og psykoanalyse til en særlig "indiciel" metode i den hensigt at løse modsætningen mellem rationalisme og irrationalisme, et grundlæggende tema i hans forfatterskab. Ginzburg har med bogen The Judge and the Historian (1999) forsøgt at skaffe en morddømt, italiensk venstrefløjsaktivist en ny retssag, men uden held.