Joachim Lelewel, 1786-1861, polsk historiker og politisk aktivist. Lelewel var fra 1815 universitetslærer i Wilno (Vilnius) og Warszawa. I 1824 afskedigede de russiske myndigheder ham som historieprofessor ved universitetet i Wilno pga. hans tilknytning til den konspiratoriske bevægelse Philomaterne. Han opholdt sig herefter i Warszawa, blev medlem af Det Nationalpatriotiske Selskab og deputeret i den polske rigsdag; under Novemberopstanden 1830-31 var han minister i oprørsregeringen. Efter at de russiske tropper havde knust opstanden, gik han i eksil først i Paris, siden i Bruxelles, hvor han spillede en vigtig rolle i de polske emigrantorganisationer. Lelewel udviklede en teori om de slaviske folks traditionelle fællesskabsstyre, Gminowładztwo, og fremhævede specielt polakkernes naturlige demokratiske sindelag. Han har derved fået stor betydning for polakkernes historiesyn og demokratiopfattelse. Lelewels fædrelandshistorie Dzieje Polski potocznym sposobem opowiedziane (1829) fremstiller polakkernes historie som en lang kamp for frihed og demokrati.