• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paulus Diaconus

Oprindelig forfatter ASCh Seneste forfatter Redaktionen

Paulus Diaconus, d. ca. 799, longobardisk historieskriver. Paulus Diaconus fik sin opdragelse og uddannelse ved hoffet i Pavia og blev senere munk i klostret Montecassino i Benevent.

Han blev lærer for hertuginden Adelperga, datter af den sidste longobarderkonge, Desiderius, og til hende skrev han Historia Romana, der var en kristen udgave af Eutropius' korte Romshistorie ført op til kejser Justinians tid.

Efter Karl den Stores erobring af Longobarderriget i 774 drog Paulus i 782 til ham for at udvirke løsladelsen af sin bror. Han blev i en årrække hos Karl blandt de andre lærde, der i disse år befandt sig ved hoffet.

Paulus forfattede et skrift om biskopperne af Metz, Gesta episcoporum Mettensium, som hyldest til Karl, hvis stamfader, Arnulf, havde været biskop dér.

Han vendte senere tilbage til Montecassino, hvor han i sine sidste år skrev sit hovedværk, Historia Langobardorum (da. overs. 1897). Han beretter om sit folks historie, fra de i hans version udvandrer fra Skandinavien, drager gennem Europa og til sidst erobrer dele af Italien.

Paulus Diaconus slutter historien i 744, men man ved ikke, om det var, fordi han ikke ønskede at fortælle om undergangen, eller om han døde, før han kunne afslutte sit værk.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Paulus Diaconus Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    NL