Acta Archaeologica er et nordisk arkæologisk tidsskrift, grundlagt i 1930. Tidsskriftet rummer artikler på hovedsprogene om emner inden for europæisk arkæologi. Hovedvægten lægges på forhistorie og middelalder i Norden samt klassisk og nærorientalsk arkæologi. Hovedredaktører har siden første årgang været: Johs. Brøndsted (1930-1948), C.J. Becker (1948-1984), Klavs Randsborg (1984-2016) og Inga Merkyte (fra 2016).