Historisme, undertiden kaldt historicisme, er en tværfaglig tradition inden for humanvidenskaberne med udgangspunkt i, at mennesker, kulturer og samfund skal forstås som individuelle historiske størrelser.

Historismen skelner skarpt mellem natur og historie; hvor en naturforsker søger at forklare begivenheder ved at finde lovmæssigheder, forsøger en historieforsker at få indsigt i hændelsesforløb ved at forstå de handlinger, der frembragte begivenhederne (se også Wilhelm Dilthey). Vil man forstå mennesker og deres institutioner, må man udforske deres oprindelse og udvikling; dermed bliver studiet af fortiden en nøgle til forståelse af nutiden og de muligheder, der vil være i fremtiden.

Historismen har sit udgangs- og tyngdepunkt i det tyske sprog- og kulturområde. Traditionen blev dannet i første halvdel af 1800-tallet, og Wilhelm von Humboldt og Leopold von Ranke regnes blandt grundlæggerne. Den udøvede en dominerende indflydelse på tysk humanvidenskab i anden halvdel af 1800-tallet og spiller fortsat en betydningsfuld rolle.

I Danmark har bl.a. Caspar Paludan-Müller og Povl Bagge været repræsentanter for historismen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig