Blönduós, by i Islands nordvestlige del; 903 indb. (2005). Administrationsby og handelscenter ved floden Blandas udmunding i Húnafjörður og bugten Húnaflói. Bugten har store reje- og skaldyrsbanker, men fiskeri er af mindre betydning, da byen savner havnefaciliteter.