Assisi

Assisi, italiensk by 130 km nord for Rom; 28.100 indb. (2010), den hellige Frans' fødeby og siden middelalderen et centralt valfartssted. Byen ligger i 400 m højde på en udløber af Monte Subasio og dominerer landskabet. Hovederhvervet er turisme, hvilket præger hele forretningslivet og har resulteret i store parkeringsanlæg uden for byen.

I oldtiden hed byen Asisium. De bedst bevarede monumenter fra romersk tid er et tempelkompleks, indviet til Castor og Pollux. Tidligere mente man, at det drejede sig om et Minervatempel med tilhørende forum. Templet er omdannet til kirke med bevarelse af den oprindelige front; desuden kan næsten hele bymuren og en stor cisterne ses.

Fra middelalderen er bevaret borgen Rocca Maggiore fra 1300-1500-t. og på byens centrale torv tårnet Torre del Comune og et romansk palads, begge fra 1200-t.; Palazzo dei Priori (1300-1500-t.) rummer rådhus og kunstmuseet Museo e Pinacoteca Comunale med værker af især umbriske malere.

Domkirken San Rufino har romansk tårn og facade fra 1100-t. med en bemærkelsesværdig skulpturudsmykning.

Den lille by præges af flere store kirker og klostre med tilknytning til de to helgener Frans af Assisi, Italiens skytshelgen, og Clara af Assisi. Klostret Sacro Convento er franciskanerordenens hovedkloster. Det blev påbegyndt i 1228 samtidig med kirken San Francesco, der rummer Frans' grav. Kirken er bygget i to etager, en underkirke, udsmykket med fresker af bl.a. Cimabue, Pietro Lorenzetti og Simone Martini, og en overkirke med bl.a. 28 fresker, der skildrer scener fra Frans' liv; de er tilskrevet Giotto (ca. 1300). Den gotiske kirke Santa Chiara blev påbegyndt kort efter Claras død i 1253 og rummer helgenindens jordiske rester. Neden for byen ligger den mægtige basilika Santa Maria degli Angeli, opført i 1500-1600-t. over Frans' lille Porziuncola-kapel.

Assisi blev indtaget af ostrogoterne under lederen Totila i 545 og kom senere under longobarderne. I den tidlige middelalder blev byen en del af hertugdømmet Spoleto og ikke af det nærmere liggende Perugia, hvilket forårsagede gentagne stridigheder. En kort tid i 1100-t. var Assisi en selvstændig kommune, men pave Innocens 3. indlemmede den i begyndelsen af 1200-t. i Pavestaten. I 1300-t. var byen besat af forskellige condottierer og blev i det følgende århundrede kastebold mellem verdslige og kirkelige fyrster. Fra 1500-t. blev Assisi en fast del af Pavestaten, indtil byen i 1860 blev indlemmet i Italien. Pga. sin religiøse og kulturelle betydning for alle de kæmpende parter blev Assisi skånet og undgik større ødelæggelser under 2. Verdenskrig. I 1997 ramtes den af et kraftigt jordskælv, der især beskadigede kirken San Francesco.