Bari er den største by ved Italiens Adriaterhavskyst og hovedstad for regionen Puglia; 314.200 indbyggere (2004); storbyområdet har ca. 1,2 mio. indbyggere (2006).

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer af det antikke Barium, en latiniseret form af byens græske navn Barion. Der er ifølge antikke og middelalderlige kilder oprindelig tale om et messapisk ord for 'hus'.

Bari har en meget betydelig gods- og færgehavn med forbindelser til bl.a. Grækenland og Albanien og er i kraft af sin industri den nordlige pol i den industrielle trekant Bari-Brindisi-Taranto. Den kaldes derfor "Sydens Milano". Området har fået tilført midler fra både EU's udviklingsfond og Italiens egnsudviklingsfond, Cassa per il Mezzogiorno. Dette samt beliggenheden som trafikknudepunkt ved jernbane, motorvej og havn har støttet udviklingen af bl.a. metalindustri, kemisk industri og en del småindustri. Byens universitet (1924) var fra begyndelsen af 1980'erne medstifter af et avanceret industrielt forskningscenter, Teknopolis, i bydelen Valenzano i byens udkant. Dette har været væsentligt for områdets industrielle udvikling. Bari har en årlig industrimesse, Fiera del Levante, der er Italiens største efter messen i Milano. Bari har desuden musikkonservatorium, kunstmuseum og arkæologisk museum.

Baris middelalderlige bykerne ligger på et forbjerg og grænser op til byudvidelser fra 1800-tallet, der er karakteristiske ved et vinkelret gademønster. Det normanniske slot er senere ombygget, basilikaen San Nicola (grundlagt i 1087) er en særpræget romansk bygning; domkirken er fra 1100-tallet.

Historie

Det antikke Barium

Bari var allerede i romersk tid under det latinske navn Barium et vigtigt trafikknudepunkt med en god havn. Uafbrudt bebyggelse siden antikken har betydet, at der næsten ikke findes rester af den romerske by.

Middelalderen

I 347 nævnes en biskop i Bari. I tidlig middelalder bekrigede byzantinerne og longobarderne hinanden for at kunne beskatte den rige havneby; i 669 blev den hærget af den byzantinske kejser Konstans 2. og kort derefter indtaget af hertugen af Benevento. Byen blev pga. sin strategiske beliggenhed kastebold mellem grækere, saracenere og tyskere. I år 1071 erobrede normannerhærføreren Robert Guiscard byen, som under normannerne oplevede en blomstrende periode. Initiativtageren til det 1. korstog, pave Urban 2., holdt her et kirkemøde i 1098 med deltagelse af både de græske og latinske kirker. Bari fik stor betydning som udskibningshavn for korsfarere. Under den tysk-romerske kejser Frederik 2. oplevede byen i første halvdel af 1200-tallet sin anden glansperiode. Herefter begyndte en lang nedgangstid.

Nyere tid

I Napoleonstiden oplevede Bari atter en betydningsfuld udvikling.

I december 1943 blev et antal amerikanske skibe i Baris havn bombet af tyske fly; det forårsagede et stort udslip af sennepsgas. Udslippet blev længe holdt hemmelig, og det er uklart, hvor stor rolle selve gassen spillede for antallet af ofre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig