Comacchio er en by i Norditalien 80 km syd for Venedig; den har 23.120 indbyggere (2011). Byen er anlagt på flere småøer i lagunerne i den sydlige del af Podeltaet. De fleste af lagunerne er siden 1951 tørlagt; de resterende anvendes til saltindvinding. Ålefiskeri spiller desuden en stor rolle.

På indvundet land sydvest for Comacchio findes resterne af den etruskiske by Spina.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig