Crema er en norditaliensk by ca. 50 km øst for Milano; den har 34.300 indbyggere (2017). Cremas hovederhverv er landbrugsvareforædling og maskinfabrikation. Kulinarisk er byen kendt for tortelli cremaschi, en særlig slags pasta med sødt og krydret fyld; de kan bl.a. indeholde marsala.

Cremas historie og bygninger

Byen blev ødelagt af den tysk-romerske kejser Frederik 1. Barbarossa i 1160 og kom siden til at høre under Milano i 1200-tallet og under handelsrepublikken Venedig 1449-1797. Crema har en stor gotisk domkirke fra 1200-1300-tallet. I byens nordlige del ligger den runde pilgrimskirke Santa Maria della Croce fra ca. 1500.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig