Lecce

Lecce, administrativ hovedstad i provinsen af samme navn i Syditalien 35 km sydøst for Brindisi; 90.300 indb. (2004). Byen er servicecenter for et landbrugsområde, og dens udvikling er præget af stagnation pga. den isolerede beliggenhed i den yderste del af Salentohalvøen og i skyggen af byerne Taranto og Brindisi. Ud over en traktorfabrik (FIAT) og nogen tobaksindustri er den sekundære sektor beskeden. Lecce bliver kaldt barokkens Firenze pga. mange prægtige kirker og paladser fra 1600- og 1700-t., der ligesom store dele af det gamle bycenter er bygget af den lokale kalksandsten, Pietra Leccese.

Lecce ligger tæt ved den markedsplads, som romerne kaldte Lupia. Byen blev bispesæde i 500-t. og erobredes siden af bl.a. goterne. Efter normannernes erobring af Syditalien i 1000-t. fik Lecce voksende politisk betydning og blev senere sæde for lensherrer af huset Anjou og kongeriget Aragonien. Byen blev 1463 indlemmet i kongeriget Neapel. Carboneria-bevægelsen fik i 1800-t. stor indflydelse i Lecce. Universitetet grundlagdes i 1959.