Mantova | lex.dk – Den Store Danske

Mantova, tysk Mantua, norditaliensk by midt på Poslettens bedste landbrugsjord 40 km syd for Verona; 48.800 indb. (2011).

Faktaboks

Etymologi: Byens navn kommer af det antikke Mantua; den er muligvis opkaldt efter den etruskiske gud Mantus.

Tre søer omkranser den gamle bys velbevarede middelalder- og renæssancekerne og lægger afstand til byens nyere industri- og boligkvarterer. Søerne udgør hjertet i en regional naturpark, som i 1984 blev udlagt langs floden Mincio nordvest og sydøst for byen. I Mantova findes produktion af bl.a. fødevarer og byggematerialer samt kemisk industri. Legambiente, en italiensk miljøorganisation, placerede i 2005 Mantova på førstepladsen i en analyse af livskvaliteten i Italiens byer.

Byen er præget af, at den i 1400-t. var et kulturelt centrum; to af datidens mest fremtrædende kunstnere var knyttet til byen: L.B. Alberti og Andrea Mantegna. Kirkerne Sant' Andrea (1472) og San Sebastiano (1460-70), tegnet af Alberti, er hovedværker i europæisk arkitektur. Mantegna var knyttet til hoffet i Mantova fra 1459 og udførte udsmykningen af Camera degli Sposi ("Det malede værelse") i Castello di San Giorgio, der ligesom Palazzo Ducale indgår i Gonzagafamiliens store borgkompleks, påbegyndt i 1200-t; der er nu museum. Maleren og arkitekten Giulio Romano prægede byen i 1500-t.; hans betydeligste værk, Palazzo del Tè (1526-34), ligger uden for byen.

Imponerende iscenesættelser var en del af hofkulturen, og renæssancen var teatermæssigt Mantovas storhedstid. Mantegna forestod de storslåede virkemidler, ligesom også komponisten Claudio Monteverdi, hvis skelsættende opera L'Orfeo havde premiere i 1607, var knyttet til hoffet. Mantova blev tillige et knudepunkt for commedia dell'arte. Byen leverede i vidt omfang skuespillere til de europæiske hoffer.

Historie

Mantova, antikkens Mantua, var oprindelig grundlagt af etruskerne; i romersk tid blev byen koloni. Her fødtes digteren Vergil i 70 f.Kr.

I 1100-t. fik Mantova selvstyre og sluttede sig til Den Lombardiske Liga af bykommuner mod den tysk-romerske kejser. Byen fik betydning, da Gonzagafamilien i 1328 pga. intern splittelse trådte til som capitani del popolo ('folkets beskyttere'). Gonzagaerne blev herskere i byen, og især 1450-1550 var Mantova sæde for et forfinet og storslået fyrstehof, der blev et kunst- og kulturcentrum i Italien. Frem til 1600-t. var Mantovas historie tæt sammenvævet med Gonzagaernes, der trods statens lidenhed hævdede Mantovas selvstændighed mellem stormagterne Milano og Venezia. Byen var flere gange mødested for vigtige forhandlinger, fx i 1459 ved forhandlingerne om udrustning af et korstog mod tyrkerne.

I slutningen af 1500-t. blev et Gonzagamedlem hertug af Nevers i Frankrig, og i 1627 uddøde den italienske gren af familien. Det medførte Den Mantovanske Arvefølgekrig 1628-31 mellem Frankrig og habsburgerne. Habsburgerne tabte, og Neversgrenen overtog styret i Mantova. 1708 døde også denne linje ud, og byen blev indlemmet i Lombardiet og kom på ny under habsburgsk overherredømme. Afbrudt af Napoleonskrigene forblev Mantova østrigsk indtil 1866, da det tilsluttede sig det nye italienske kongerige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.