Modena, italiensk by i den sydlige udkant af Posletten 36 km nordvest for Bologna; 185.700 indb. (2011). Den oprindelige, næsten femkantede fæstningsmur omkranser nu som boulevarder den gamle bykerne, der stadig har romernes hærvej Via Emilia som hovedgade og den fornemme romanske domkirke San Geminiano fra 1100-t. som centrum. Kirken påbegyndtes 1099 af Lanfrancus og er rigt smykket med skulpturer af bl.a. Wiligelmus; klokketårnet La Ghirlandina (fuldført 1319) er byens vartegn. Palazzo dei Musei fra 1700-t. rummer Esternes kunstsamling og berømte bibliotek. Kirkegården San Cataldo er et hovedværk af arkitekten Aldo Rossi. Byen er ærkebispesæde og har universitet, grdl. 1175. Den er et betydeligt handelscentrum for provinsens agerbrug og kvægavl; bolig- og industrikvartererne uden om den gamle by domineres af bilproduktion (Ferrari, Maserati), anden metalindustri samt forarbejdning af landbrugets produkter. Modena havde fra 1500-t. et betydeligt teaterliv, fx fik Orazio Vecchis madrigalkomedie L'Amfiparnasso premiere her i 1594.
Modena
Historie
Modenas historie efter antikken er som Poslettens øvrige byers, dvs. præget af folkevandringer, hunnerhærgninger og longobardernes etablering i 500-t.s slutning. Fra at have været del af grevinde Mathilde af Canossas besiddelser blev byen fri kommune i 1100-t. og vikledes ind i voldsomme partistridigheder mellem guelfer og ghibelliner, indtil et signoria (despoti) under huset Este blev oprettet i 1288.
Esterne, der også regerede over Ferrara, fra 1300-t. som markgrever, fik Modena ophøjet til hertugdømme i 1452. Da Ferrara i 1598 indlemmedes i Kirkestaten, gjorde hertugerne af Este Modena til deres residensby og opførte i 1630'erne det mægtige barokpalads Palazzo Ducale, der stadig findes. I 1859 tilsluttede Modena sig det forenede Italien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.