Padova, tysk Padua, provinshovedstad i et økonomisk og befolkningsmæssigt vækstområde på Venetosletten 35 km vest for Venedig i Norditalien; 205.600 indb. (2011). Byens tætte, irregulære kerne domineres af velbevarede pladser, middelalderhuse og -stræder. Bymidten præges af et intenst folkeliv og opbud af festivaler for kunst, teater, lyrik og musik, hyppigt i tilknytning til universitetet. G. Galilei boede i en del af sin produktive periode i Padova som professor.

Omkring det historiske centrums rige kirke- og paladsarkitektur samt kunstsamlinger breder nyere bydele sig uden for bymuren. Her ligger også hastigt voksende industrikvarterer med virksomheder især inden for mekanik, tekstil- og beklædnings- samt fødevareindustri. I den nordlige bydel ligger et af Italiens førende internationale messeområder, der bl.a. har udstillinger om forureningsbekæmpelse og turisme.

I basilikaen Sant'Antonio (1232-1307) med den hellige Antonius fra Padovas grav findes Donatellos relieffer til højalteret; foran kirken står hans berømte rytterstatue af Gattamelata (1453). Mange andre kapeller og kirker er rigt udsmykket, bl.a. Cappella degli Scrovegni (Arena-kapellet) med Giottos freskoer og Eremitani-kirken med Andrea Mantegnas. Palazzo della Ragione (1306) rummer en af Verdens største sale. Kirken Santa Giustina blev i 1500-t. nyopført i renæssancestil; byen har i øvrigt talrige renæssancebygninger. Caffé Pedrocchi (1831) er et eksempel på en velbevaret nyklassicistisk bygning.

Historie

Padova, antikkens Patavium, blev grundlagt af veneterne, og i 174 f.Kr. erobredes byen af romerne. Som vejknudepunkt og vigtigt produktionssted for uld udviklede den sig til en af Norditaliens rigeste byer. Historikeren Livius var født her.

Padova blev i 1100-1200-t. en af de ledende norditalienske bykommuner. I 1222 blev Padovas universitet, et af Italiens ældste, grundlagt af studerende fra Bologna. I 1300-t. etablerede slægten Carrara sig som byens herskere og øgede dens landområder med bl.a. Vicenza; i 1405 underlagde Venedig sig Padova, der indtil 1797 forblev en vigtig del af Venedigs landområde. Efter afslutningen af Napoleonskrigene kom byen i 1815 under østrigsk herredømme, og først efter den preussisk-italienske sejr over Østrig i 1866 indgik Padova sammen med Venedig i det nye italienske kongerige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig