• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Padova

Oprindelige forfattere HGam, PiTh, POErs og Werge Seneste forfatter Redaktionen

Padova, tysk Padua, provinshovedstad i et økonomisk og befolkningsmæssigt vækstområde på Venetosletten 35 km vest for Venezia i Norditalien; 205.600 indb. (2011). Byens tætte, irregulære kerne domineres af velbevarede pladser, middelalderhuse og -stræder. Bymidten præges af et intenst folkeliv og opbud af festivaler for kunst, teater, lyrik og musik, hyppigt i tilknytning til universitetet. G. Galilei boede i en del af sin produktive periode i Padova som professor.

Omkring det historiske centrums rige kirke- og paladsarkitektur samt kunstsamlinger breder nyere bydele sig uden for bymuren. Her ligger også hastigt voksende industrikvarterer med virksomheder især inden for mekanik, tekstil- og beklædnings- samt fødevareindustri. I den nordlige bydel ligger et af Italiens førende internationale messeområder, der bl.a. har udstillinger om forureningsbekæmpelse og turisme.

I basilikaen Sant'Antonio (1232-1307) med den hellige Antonius fra Padovas grav findes Donatellos relieffer til højalteret; foran kirken står hans berømte rytterstatue af Gattamelata (1453). Mange andre kapeller og kirker er rigt udsmykket, bl.a. Cappella degli Scrovegni (Arena-kapellet) med Giottos freskoer og Eremitani-kirken med Andrea Mantegnas. Palazzo della Ragione (1306) rummer en af Verdens største sale. Kirken Santa Giustina blev i 1500-t. nyopført i renæssancestil; byen har i øvrigt talrige renæssancebygninger. Caffé Pedrocchi (1831) er et eksempel på en velbevaret nyklassicistisk bygning.

Historie

Padova, antikkens Patavium, blev grundlagt af veneterne, og i 174 f.Kr. erobredes byen af romerne. Som vejknudepunkt og vigtigt produktionssted for uld udviklede den sig til en af Norditaliens rigeste byer. Historikeren Livius var født her.

Padova blev i 1100-1200-t. en af de ledende norditalienske bykommuner. I 1222 blev Padovas universitet, et af Italiens ældste, grundlagt af studerende fra Bologna. I 1300-t. etablerede slægten Carrara sig som byens herskere og øgede dens landområder med bl.a. Vicenza; i 1405 underlagde Venezia sig Padova, der indtil 1797 forblev en vigtig del af Venezias landområde. Efter afslutningen af Napoleonskrigene kom byen i 1815 under østrigsk herredømme, og først efter den preussisk-italienske sejr over Østrig i 1866 indgik Padova sammen med Venezia i det nye italienske kongerige.