Padova, tysk Padua, provinshovedstad i et økonomisk og befolkningsmæssigt vækstområde på Venetosletten 35 km vest for Venedig i Norditalien; 205.600 indb. (2011). Byens tætte, irregulære kerne domineres af velbevarede pladser, middelalderhuse og -stræder. Bymidten præges af et intenst folkeliv og opbud af festivaler for kunst, teater, lyrik og musik, hyppigt i tilknytning til universitetet. G. Galilei boede i en del af sin produktive periode i Padova som professor.
Omkring det historiske centrums rige kirke- og paladsarkitektur samt kunstsamlinger breder nyere bydele sig uden for bymuren. Her ligger også hastigt voksende industrikvarterer med virksomheder især inden for mekanik, tekstil- og beklædnings- samt fødevareindustri. I den nordlige bydel ligger et af Italiens førende internationale messeområder, der bl.a. har udstillinger om forureningsbekæmpelse og turisme.
I basilikaen Sant'Antonio (1232-1307) med den hellige Antonius fra Padovas grav findes Donatellos relieffer til højalteret; foran kirken står hans berømte rytterstatue af Gattamelata (1453). Mange andre kapeller og kirker er rigt udsmykket, bl.a. Cappella degli Scrovegni (Arena-kapellet) med Giottos freskoer og Eremitani-kirken med Andrea Mantegnas. Palazzo della Ragione (1306) rummer en af Verdens største sale. Kirken Santa Giustina blev i 1500-t. nyopført i renæssancestil; byen har i øvrigt talrige renæssancebygninger. Caffé Pedrocchi (1831) er et eksempel på en velbevaret nyklassicistisk bygning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.