Pavia, italiensk by 30 km syd for Milano ved floden Ticino; 71.120 indb. (2011). Den middelalderlige bykerne med et af Italiens ældste universiteter, grdl. 1361, følger nogenlunde det oprindelige romerske gadenet. Forstæderne domineres af et betydeligt antal industrivirksomheder (fødevarer, maskiner, værktøj, plastvarer).
© AKG
Pavia. Jernkronen, corona di ferro, er den longobardiske kongekrone og formodentlig fra 800-t. Ifølge sagnet blev den båret af folkets konger. Karl den Store, tysk-romerske kejsere og til sidst Napoleon 1. i 1804 brugte den ved kroninger og andre ceremonier. Den 8 cm brede guldring, måske oprindelig en armring, er dekoreret med ædelstene, og ifølge legenden består den indre ring af et søm fra Kristi kors. Den opbevares i domkirken i Monza.
Efter Romerrigets opløsning var Pavia et af de vigtigste støttepunkter for de germanske folkeslag i deres kamp mod Det Østromerske Riges forsøg på at generobre Den Italiske Halvø. Fra ca. 572 blev Pavia Longobarderrigets hovedstad, og byen forblev hovedstad også efter frankernes magtovertagelse i 774. I kirken S. Michele kronedes de longobardiske og frankiske konger og siden enkelte tyske konger med den berømte longobardiske jernkrone, der nu findes i Monza.
I bykommunernes tid i 1100-1200-t. var Pavia gang på gang i strid med Milano, der i 1300-t. endeligt indlemmede byen i sin magtsfære, hvorefter Pavia fik historie fælles med Milano. Ved Pavia stod i 1525 et slag, hvor kejser Karl 5. tog kong Frans 1. til fange og dermed gav habsburgerne kontrollen over hele Italien. Byen var i 1800-t. arnested for Risorgimento-bevægelsen og i 1859 blandt de første, der tilsluttede sig det nye italienske kongerige.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Pavia. Jernkronen, corona di ferro, er den longobardiske kongekrone og formodentlig fra 800-t. Ifølge sagnet blev den båret af folkets konger. Karl den Store, tysk-romerske kejsere og til sidst Napoleon 1. i 1804 brugte den ved kroninger og andre ceremonier. Den 8 cm brede guldring, måske oprindelig en armring, er dekoreret med ædelstene, og ifølge legenden består den indre ring af et søm fra Kristi kors. Den opbevares i domkirken i Monza.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki