Monte Rosa, bjergmassiv på grænsen mellem Italien og Schweiz 100 km nord for Torino. Den højeste top er Dufourspitze (italiensk Punta Dufour, fransk Pointe Dufour), 4.634 m, Schweiz' højeste top. Monte Rosa er et søgt skisportsområde med et udbygget system af pister på flere af områdets mange gletsjere; flere pister ligger i over 1.500 m højde.

Bjerget har givet navn til den geologiske struktur Monte Rosanappen. Det opfoldede materiale ses som vekslende lag af mere eller mindre metamorfoseret oceanbundsskorpe og havbundssedimenter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig