.

Palermo, hovedstad i den italienske region Sicilien; 679.700 indb. (2004). Byen, der ligger ved Det Tyrrhenske Hav på den nordvestlige del af øen, er med bygninger og ruiner fra 2600 års udvikling en kosmopolitisk krydsning af talrige kulturer og epoker. Den er anlagt ved en naturhavn omkranset af 1000 m høje bjerge.

Palermo voksede efter 2. Verdenskrig nærmest eksplosivt med udstrakte, spekulationsprægede forstæder uden for den ældre, planlagte bykerne og havde i 1990 731.000 indb. Siden har byen som andre syditalienske storbyer været præget af fraflytning.

Turisme og andre serviceerhverv dominerer i dag erhvervslivet. Industrien, der er i tilbagegang, omfatter især mindre virksomheder i fødevare-, beklædnings-, mekanik- og møbelbranchen samt skibsværfter. Havnen har færgeforbindelser til Napoli, Cagliari, Genova, Livorno og Tunis og er Siciliens vigtigste godshavn.

Den historiske bykerne rummer både kulturelle og folkelige institutioner, bl.a. universitetet (grdl. 1805), teatret Teatro Massimo (1875-97), parken Parco della Favorita (1799), et museum for marionetteater og et etnografisk, et arkæologisk samt et lokalhistorisk museum.

Arkitektur

Palermo. Interiør fra domkirken.

.

Byens mange middelalderbygninger har tydelige træk fra byzantinsk og arabisk arkitektur, fx Palazzo Reale med det berømte kapel Cappella Palatina (1132-89), der ligesom kirken La Martorana (1100-t. og senere) er rigt smykket med byzantinske mosaikker. San Cataldo og San Giovanni degli Eremiti er fremtrædende blandt talrige andre kirker fra 1100-1200-t. Den mægtige domkirke, påbegyndt i 1100-t. og senere udvidet og ombygget, rummer monumentale gravmæler for kong Roger 2. og de tysk-romerske kejsere Henrik 4. og Frederik 2. Kirken San Domenico (påbegyndt i 1300-t.) har ligesom La Martorana facade i barok, en stilart, der præger store dele af byens kirker, paladser og fontæner.

Historie

Palermo, antikkens Panormos, blev grundlagt af fønikierne i 600-t. f.Kr. Byen blev Karthagos vigtigste støttepunkt i kampene mod grækerne om herredømmet over Sicilien. Under 1. Puniske Krig erobrede romerne byen i 254 f.Kr., og den var i romersk tid en af Siciliens betydeligste byer.

Palermo blev efter Det Vestromerske Riges opløsning erobret af vandaler og ostrogoter, men i 535 tilbageerobret af Det Byzantinske Rige. Araberne erobrede byen i 831 og gjorde den til en økonomisk og kulturel hovedstad, hvor også mange jøder slog sig ned under det tolerante styre. Da normannerne i 1072 havde indtaget Palermo, blev byen hovedstad for deres syditaliensk-sicilianske stat. Såvel under normannerne som under de hohenstaufiske tyske kejsere, der fra 1194 efterfulgte dem, oplevede Palermo en glanstid uden sidestykke i byens historie. Efter kejser Frederik 2.s død i 1250 kom Palermo under huset Anjou, der blev fordrevet under Den Sicilianske Vesper i 1282, og derefter under aragonsk og østrigsk styre for fra 1732 at ende under de spanske bourboner. Dem gjorde byen forgæves oprør mod 1848-49. Den blev befriet af Garibaldi i 1860 og indlemmet i den nye italienske stat.

Palermo har siden 2. Verdenskrig lidt under mafiavælde og korruption.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig