Kort over floden Po og Posletten.
/GTOPO-30 Elevation Data by USGS.
Licens: CC BY SA 3.0

Posletten er et stort trekantet lavland mellem Alperne og Appenninerne omkring floden Po i Norditalien; det omfatter 46.000 km2. Sletten er en tidligere havbugt, udfyldt af flodernes medbragte erosionsmateriale fra bjergene. Området udgør den mest frugtbare, tættest befolkede og stærkest industrialiserede del af Italien. Det rummer 28 af landets storbyer, der ligger tæt i to øst-vest-gående bybånd langs Alpedalenes udmundinger og langs Appenninernes skråning; de største er Milano og Torino.

Poslettens infrastruktur og industri

Infrastrukturen på Posletten er stærkt udbygget med motorvejs- og jernbaneforbindelser. Halvdelen af Italiens industri med tilsammen 60 % af de beskæftigede er samlet her. Med en stigende udflytning af industri fra de gamle bycentre er det før åbne sletteland i stigende grad blevet bebygget med industrielle komplekser og nye boligkvarterer, især langs trafikkorridorerne.

Geologi og naturforhold

Posletten udgør en sænkning mellem de to bjergkæder Alperne og Appenninerne. Den er dannet ved de samme tektoniske jordskorpebevægelser, som har opfoldet Alperne, og slettens dybe bassin synker til stadighed. Samtidig er bassinet gennem de sidste 1 mio. år blevet fyldt op med materiale fra de tilgrænsende bjergområder i et omfang, der svarer til 67 mio. tons årlig. Ved Ravenna er flodaflejringerne fx 7 km tykke. I perioden 1500-1800 voksede deltaet årlig med 70 m til en samlet størrelse på 400 km2, men væksten synes siden at være stagneret.

Med sine 46.000 km2 er Posletten Italiens største slette og grænser mod bjergene op til endemoræner fra sidste istid. Den hælder mod øst fra ca. 500 m højde ved Alpernes fod til 10 m under havniveauet i det ydre Podelta. Den har flere brede terrasser. Randområderne består af højtliggende grus- og stenterrasser, hvor nedbøren hurtigt trænger igennem. Nærmest floden findes lavere terrasser af sand- og dyndaflejringer. I den bratte overgang mellem terrasserne udspringer kildevæld, der historisk har givet grundlag for udstrakt risdyrkning.

Landbrug på Posletten

Siden renæssancen og navnlig 1870-1960 er de ydre deltaområder blevet inddiget og tørlagt med kanaler og pumpning for at skaffe ny agerjord eller for at styre vandbalancen. Denne jord giver store udbytter, især af sukkerroer, korn og foderafgrøder til husdyrhold. På de gamle jorder længere mod vest produceres bl.a. frugt, vin og grøntsager.

Læs mere i Den Store Danske

  • Po (floden)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig