Faktaboks

Girolamo Bixio

Nino

Født
18. oktober 1821, Genova, dengang i kongeriget Sardinien, nu i Italien
Død
16. december 1873, Banda Aceh, dengang i Hollandsk Ostindien, nu i Indonesien

Girolamo Bixio var en italiensk officer og politiker. Efter en eventyrlig ungdom til søs kom Bixio i 1847 i kontakt med flere italienske patrioter, bl.a. Giuseppe Mazzini. I 1848 udmærkede han sig under forsvaret af "Den Romerske Republik" og var i 1860 blandt lederne i Giuseppe Garibaldis erobring af Sicilien. Samme år stod han i spidsen for nedkæmpelse af flere bondeoprør på øen. I 1862 blev han general i den italienske hær og medlem af Deputeretkammeret. Bixio, der var en af den italienske samlings store, romantiske helteskikkelser overraskede som politiker ved sine moderate, midtsøgende holdninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig