Giuseppe Mazzini

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Giuseppe Mazzini, 1805-1872, italiensk politiker og publicist, der under Italiens samling (se Risorgimento) repræsenterede den demokratiske og republikanske bevægelse. Mazzini blev jurist i 1827 og tilsluttede sig derefter den hemmelige revolutionære sammenslutning Carboneria, hvilket snart tvang ham i eksil i Schweiz og Storbritannien. I 1831 grundlagde han Giovine Italia og i 1834 Giovine Europa, der i 1840 førte til arbejdersammenslutningen Unione degli operai italiani med en egen avis, Apostolato Popolare. I revolutionsåret 1848 tog Mazzini del i opstandene i Paris og Milano, og i 1849 gjaldt det Republikken Rom. Fra Lugano ledede han i februar 1853 en opstand i Milano, der dog hurtigt blev nedkæmpet af østrigerne. Nogle måneder senere stiftede han Partito d'Azione.

Selvom den revolutionære bevægelse spillede en underordnet rolle under il Risorgimento, fortsatte Mazzini sine aktiviteter. Hans nære kontakter til de britiske arbejdere fik ham med i dannelsen af Første Internationale; men Mazzinis religiøst farvede opfattelse af politik og nation (fx i Dei doveri dell'uomo, 1860) kom til kort over for Marx' materialistiske klasseteori. Foruden et omfattende politisk forfatterskab efterlod Mazzini en række litteraturhistoriske skrifter.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
va
Oprindelig forfatter
GSoer
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki