• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Francesco Crispi

Oprindelig forfatter THard Seneste forfatter Redaktionen

Francesco Crispi, 4.10.1819-12.8.1901, italiensk politiker. Crispi var blandt lederne af den mislykkede antibourbonske revolution på Sicilien 1848-49, hvorefter han blev aktiv i Mazzinis republikanske forening, Det Unge Italien. I 1860 kæmpede han sammen med Garibaldi for at samle Italien, og i 1861 blev han medlem af Deputeretkammeret og erklærede sig nu for antirevolutionær og monarkist. Han var indenrigsminister 1877-78 og 1887-91 både indenrigs-, udenrigs- og premierminister; 1893-96 igen premierminister. Bortset fra gennemførelsen af en udvidelse af valgretten var hans indenrigspolitik præget af autoritære tendenser: Regeringens magt blev væsentlig styrket på bekostning af Parlamentet, talrige socialistiske organisationer blev forbudt, og folkelige opstande, bl.a. på Sicilien, blev slået ned under massiv magtanvendelse. Han styrkede Italiens alliance med Tyskland og gik imod Frankrig. Crispis kolonipolitik skaffede Italien Eritrea, men hans forsøg på at annektere Abessinien endte med et katastrofalt nederlag ved Adwa i marts 1896, der tvang hans regering til at gå af.