Bardi, florentinsk familie, der sammen med Peruzzi tilhørte de absolut førende i perioden før den sorte død i 1348.

Begge samlede enorme formuer takket være en omfattende international handel. De kunne låne den engelske konge store pengebeløb mod at få privilegier i uldimporten fra England.

Men Edvard 3. kunne ikke betale sin gæld tilbage på grund af Frankrigs overlegenhed i Hundredårskrigens begyndelse.

Dette førte omkring 1340 til enorme tab med en lavine af fallitter rundt om i Firenze, idet de to bankhuse, da turen kom til dem, ikke kunne betale deres klienter. De var i konflikt med paven, og Dante priser Peruzzis støtte til den franske kong Filip den Smukke i striden med pave Urban 8.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig