Lorenzo Medici

Lorenzo Medici, 1449-1492, il Magnifico ('den strålende'), bankier og ledende statsmand i Firenze. Kun 20 år gammel afløste Lorenzo sin far, Piero il Gottoso (1416-69), som leder af Firenze. Trods uroligheder i begyndelsen lykkedes det ham at fastholde Mediciernes ukronede lederskab over byen. En alvorlig strid med pave Sixtus 4. havde dog nær kostet ham livet ved den såkaldte Pazzisammensværgelse, som, ledet af Pazzifamilien i Firenze og støttet af ærkebispen af Pisa og af paven, fandt sted under højmessen i domkirken i Firenze i påsken 1478. Broderen Giuliano (1453-78) blev dræbt, mens Lorenzo mirakuløst undslap. Lorenzo tog nu et dristigt initiativ, idet han personligt opsøgte pavens allierede, den neapolitanske kong Ferdinand 1. (1423-94), der var kendt for sin grusomhed, og havde held til at overtale ham til at opgive alliancen med paven til fordel for Firenze. Denne diplomatiske sejr sikrede Lorenzo en umådelig popularitet i resten af hans tid.

Lorenzo huskes i dag først og fremmest som den, hvorunder Mediciernes mæcenat kulminerede. Mediciernes hof og byen Firenze blev i de sidste årtier af 1400-t. den italienske renæssances absolutte centrum, hvor humanister, filosoffer, sprogvidenskabsfolk, malere, billedhuggere og arkitekter samledes og skabte den museumsby, vi kender i dag.

Lorenzo, der selv var en begavet digter og filosof, havde ikke sine ældre aners sans for finanser og økonomi, og Medicislægtens bankiervirksomhed gik voldsomt tilbage i hans tid. Indre og udefrakommende problemer betød, at slægten for en tid blev fordrevet fra byen kun to år efter Lorenzos død.