Roger 2., 1095-1154, konge af Syditalien. Roger 2., der var søn af grev Roger 1., samlede efter mange års splid med de andre normannere hele Syditalien og Sicilien under sit herredømme. I 1130'erne anerkendte paverne Rogers stat som et kongedømme. Størst betydning fik han for videreførelsen af den stærke normannerstat med et kongeligt embedsmandskorps, der blev det første moderne alternativ til det decentrale europæiske feudalsystem. Under Roger 2. blomstrede Sicilien økonomisk og kulturelt takket være den tolerante holdning over for de mange jøder og arabere.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki