Den Italiensk-abessinske Krig

Den Italiensk-abessinske Krig, Den Italiensk-etiopiske Krig, 3.10.1935-5.5.1936. Italiens tilstedeværelse i Østafrika begyndte i 1882 med erhvervelsen af havnebyen Assab i Eritrea og af en række handelsstationer på Somalias kyst mod Det Indiske Ocean i 1892.

I de følgende år udvidede italienerne deres indflydelsessfære i området, men de led alvorlige militære nederlag til Etiopien (som europæerne kaldte Abessinien), bl.a. i Slaget ved Adwa 1896. Fra slutningen af 1920'erne viste det fascistiske Italien, der førte en ekspansionistisk udenrigspolitik, fornyet interesse for at udvide sine besiddelser i Østafrika.

En grænsetræfning 5.12.1934 gav Italien et påskud til at optrappe konflikten med Etiopien. I begyndelsen af 1935 gav Frankrig Italien frie hænder i tilfælde af et væbnet sammenstød. Den 3.10.1935 gik den talmæssigt og materielt overlegne italienske hær over grænsen til Etiopien fra hhv. Somalia og Eritrea. Italien påkaldte sig international fordømmelse pga. en omfattende brug af krigsgasser, og Folkenes Forbund vedtog øjeblikkelig en række sanktioner mod Italien, men da de ikke omfattede olie, kul og stål, blev de ikke effektive.

Den etiopiske hovedstad Addis Abeba faldt den 5.5.1936, og med den italienske erobring mistede den sidste afrikanske stat sin uafhængighed. Få dage efter blev den italienske konge Vittorio Emanuele 3. udpeget til kejser af Etiopien, mens Mussolini proklamerede det romerske imperiums genfødsel. Italien måtte under 2. Verdenskrig i 1941 afgive sine besiddelser i Østafrika til de allierede styrker. Med fredstraktaten i 1947 blev denne afgivelse også formelt afgjort.