Francesco Cossiga

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Francesco Cossiga, f. 26.7.1928-17.8.2010, italiensk politiker. Cossiga var medlem af Deputeretkammeret for Det Kristelige Demokratiske Parti, Democrazia Cristiana (DC) 1958-83, indenrigsminister 1976-78, premierminister 1979-80 og Italiens præsident 1985-92. På sidstnævnte post blev han en kontroversiel skikkelse ikke mindst som følge af sine skarpe angreb på de etablerede partier og institutioner. Cossiga ønskede et stærkere præsidentembede og gik derfor ind for radikale ændringer i forfatningen. Han trådte tilbage inden præsidentperiodens udløb og meldte sig ud af DC.

Siden sin afgang som præsident gjorde Cossiga gentagne forsøg på at stifte nye partier eller bevægelser, som skulle forny centrum i italiensk politik. De var alle små og kortlivede, men Cossigas personlige synlighed forblev uformindsket, bl.a. i kraft af en ukonventionel, ironisk stil og et talent for skarpe replikker og dramatiske gestus. Cossiga frasagde sig i 2001 sin livstidsplads i senatet i protest mod, at præsident Ciampi ikke forsvarede nogle syditalienske senatorer mod korruptionsanklager. Den borgerlige Cossiga tog afstand fra Silvio Berlusconi.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/08/2010
Ekspert
va
Oprindelig forfatter
THard
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki