Partito Socialista Italiano, PSI, italiensk socialistparti, grundlagt i 1892, opløst 1994. Partiet fik fra århundredskiftet bred folkelig opbakning, da det var opbygget gennem et netværk af fagforeninger og kooperativer. I lange perioder var PSI præget af splittelse mellem såkaldte maksimalister og reformister. Konflikten kulminerede 1919-20, og i 1921 blev partiet splittet, og kommunistpartiet Partito Comunista Italiano, PCI, dannet. I fascistperioden opererede PSI fra eksil i Frankrig og under jorden, også med deltagelse i modstandsbevægelsen. I 1947 brød Socialdemokratiet, Partito Socialdemocratico Italiano, PSDI, ud. Samtidig indledte PSI, der igen var i opposition efter deltagelse i koalitionsregeringen efter krigen, et samarbejde med PCI, som varede indtil 1956. Derefter skete der en tilnærmelse til Kristdemokraterne, Democrazia Cristiana, DC, der mundede ud i PSIs regeringsdeltagelse i 1963. Det efterhånden ret lille PSI deltog i mange regeringer, fra 1983-87 endda med premierministerposten, beklædt af den pragmatiske partileder Bettino Craxi. Mange fremtrædende socialister var indblandet i korruptionsskandalerne, der begyndte i 1992; det førte til en alvorlig krise i partiet, og i 1994 blev det opløst. Senere er der dannet en række arvtagerpartier, bl.a. Nuovo Partito Socialista Italiano (NPSI) og Socialisti Democratici Italiani (SDI), som i varierende grad knytter an til PSIs historie, tradition og symboler. Både NPSI og SDI blev ved valget i maj 2001 repræsenteret i parlamentet, men begge spiller en marginal rolle.