Piazza Navona. Fontana del nettuno.

.

Piazza Navona. Flodguden Donau på Fontana dei Quattro Fiumes obelisk.

.

Piazza Navona set fra syd.

.
.

Piazza Navona. Palazzo Pamphili.

.

Piazza Navona er en plads i Italiens hovedstad Rom. Den stammer fra antikken og var i næsten 400 år fra 1477 og frem til 1869 Roms store markedsplads. Det folkelige præg har pladsen bevaret op til vore dage, og den er i næsten alle døgnets timer præget af et vældigt folkeliv.

Pladsen blev anlagt oven på kejser Domitians Stadion fra 86 e.v.t. og har derfor form som et antikt romersk circus med parallelle langsider, en halvrund kortside mod nord og en lige side i den anden ende mod syd. Målene har været ca. 275 x ca. 106 m. Bebyggelsen omkring pladsen, der stammer fra perioden 1400-1700, er anlagt oven på stadionets tilskuerpladser. Pladsens nuværende brolægning, med et bredt midterfortov og to sidefortove, er fra 1870.

Omkring en tredjedel af pladsens vestlige langside domineres af det vældige barokpalads Palazzo Pamphili fra 1649 og af den store barokkirke Sant’Agnese in Agone, der blev indviet i 1672. Begge er anlagt af pave Innocens 10. Den sydlige del af pladsen er præget af det senbarokke palads Palazzo Braschi. Det blev anlagt i 1790’erne af pave Pius 6. og rummer i dag Museo di Roma. På pladsens sydøstlige side ligger den spanske kirke i Rom, San Giacomo degli Spagnolis, der er fra slutningen af 1400-tallet. Pladsens øvrige bygninger mod øst og nord er borgerhuse fra 1500-tallet og 1600-tallet.

Piazza Navona domineres af Giovanni Lorenzo Berninis fontæne Fontana dei Quattro Fiume (De fire floders fontæne) fra 1647-52. Den udgøres af et klippeparti, der danner fundamentet, hvorpå én af Roms 11 obelisker er opstillet. Obelisken, der stammer fra Egypten, er oprindelig viet til den egyptiske solgud Harakhte. Kejser Domitian lod den hente til Rom og opstille i sit Isistempel. Her stod den i ca. 200 år, indtil den omkring år 300 blev flyttet til kejser Maxentius' Circus ved Via Appia for i 1648 at blive opstillet på Piazza Navona. Hieroglyfteksten er i modsætning til teksterne på de øvrige romerske obelisker ikke udfærdiget i Egypten, men derimod i Rom, da den skulle fremhæve Domitian og den flaviske kejserslægts bedrifter. Øverst på obelisken troner duen, der symboliserer Helligånden, men som også er slægten pamphiliernes våbenmærke. Det er altså Gud og hans jordiske repræsentant, Innocens 10., som stammede fra pamphiliernes familie, der sammen triumferer over hele verden symboliseret ved de fire verdensdeles flodguder. Flodguden Donau symboliserer Europa med hesten, flodguden Ganges Asien med slangen og palmetræet, flodguden Nilen med løven og det tilslørede ansigt, der hentyder til Nilens ukendte kilder, symboliserer Afrika og endelig flodguden Rio de la Plata, der med det særprægede bæltedyr symboliserer den nye verden, Amerika.

I pladsens nord- og sydende findes yderligere to fontæner; de er udført af Giacomo della Porta og opstillet 1575-76. Den ene ud for Palazzo Pamphili, Fontana del Moro, blev ombygget efter Berninis model i 1655. På pladsens nordlige del ses Fontana del Nettuno, Neptunfontænen. Den fik først sin udsmykning i 1878.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig