Campania

Campania, syditaliensk region ved Det Tyrrhenske Hav; 13.595 km², 5,8 mio. indb. (2014). Denne aflange region når i øst og nordøst langt op i Appenninerne; i øst udgør det nedre løb af floden Garigliano grænsen til Lazio. Hovedstaden er Napoli. De største byer foruden Napoli er Caserta, Benevento, Avellino og Salerno, der også giver navn til regionens øvrige provinser.

Tilnavnet Campania felice ('Det Lykkelige Campania') henviser til områdets naturskønhed, især landskaberne langs Det Tyrrhenske Hav med vulkanen Vesuv, Napoli- og Salerno-bugten samt øerne Capri og Ischia, og til det milde klima og den frugtbare og intensivt dyrkede slette ved Napoli med talrige gartnerier.

En stor del af den stats- og EU-støttede industriudvikling i Syditalien i sidste halvdel af 1900-t. er foregået omkring Napoli i et bælte langs motorvejsnettet mellem Capua og Caserta i nord og Salerno i syd. Her opstod over 25 år ca. 65.000 nye arbejdspladser, bl.a. i fly- og bilsamlefabrikker (FIAT, IVECO) og anden produktion af transportmidler (jernbanemateriel); desuden ved kysten statsstøttede stålværker og virksomheder. De vigtigste brancher er elektromekanik og landbrugsafledt fødevareindustri (frugt og grønt, pasta, tomatkoncentrat, tobak). Napolis og Salernos havne hører til Italiens mest trafikerede og har ruter til bl.a. Sardinien og Sicilien. Foruden industri er turisme et vigtigt erhverv, ligeledes koncentreret langs kysten.

De øvrige områder i regionen er mindre frugtbare og økonomisk uudviklede med landbrug præget af småbrug og en lav grad af mekanisering. Der er stor arbejdsløshed, især blandt unge, og forskellen mellem det rige kystområde og det øvrige Campania er øget.

I den østlige del af Campania når Appenninerne op i 2000 m højde ved Monte Milotto (2050 m). Undergrunden i regionen er aktiv med vulkaner og hyppige jordskælv; det seneste alvorlige fandt sted i 1984.