Emilia-Romagna.

Emilia-Romagna, Romagna, region i Norditalien mellem Po, Appenninerne og Adriaterhavet; 22.124 km2, 4,4 mio. indb. (2014). Befolkningen er jævnt fordelt i regionen. De største byer, Forlì, Modena, Reggio nell'Emilia (eller blot Reggio), Parma, Ravenna, Piacenza samt regionshovedstaden Bologna, er også hovedstæder for provinserne af samme navn.

Emilia-Romagna, der er en af Italiens rigeste regioner, dækker den sydøstlige del af den frugtbare Poslette og har længe været landets mest produktive område mht. sukkerroer, korn og frugter og et af de vigtigste områder for vin- og tomatavl. Produktionen af kød er ligeledes stor. Industrien er karakteriseret ved små og mellemstore virksomheder, der foruden levnedsmidler bl.a. omfatter tekstil- og beklædningsindustri i Reggio og Capri, metalindustri i Bologna, Maranello og Modena (Ferrari sportsvogne) samt kemisk industri, olieraffinering og gasindvinding ved Ravenna. Den særlige industristruktur har betydet, at Emilia-Romagna har en harmonisk overgang mellem by- og landzone. Industriens evne til at skabe synergier mellem mindre produktionsenheder er blevet verdenskendt som "den emilianske udviklingsmodel". Gennem regionen går nogle af Italiens vigtigste jernbaner og motorveje, fx Autostrada del Sole, og et vidt forgrenet vejnet har fremmet forbindelsen til de rige markeder i nord og til Adriaterhavskysten. Her ligger Rimini, et af Italiens vigtigste turistmål. Regionens centrale geografiske placering har betydet stadige kulturelle påvirkninger gennem tiderne.

Historie

Navnet Emilia stammer fra den romerske vej Via Aemilia, der gennemløber hele regionen fra Piacenza til Rimini, og det blev anvendt allerede i 1. årh. e.Kr.

Efter barbarinvasionerne i 400-t. blev Ravenna i 530'erne gjort til hovedstad i det byzantinske eksarkat langs Adriaterhavskysten. Herefter forsøgte longobarderne at erobre kystbyerne, og endelig indtog den frankiske konge Pippin 3. i 755 Rimini, Ancona, Fano, Pesaro og Senigallia og overdrog dem til pavedømmet under navnet Romagna.

Byerne i hele regionen, dvs. Bologna, Ferrara, Modena, Parma mfl., opbyggede i middelalderen selvstændige bykommuner, hvoraf flere fra 1400-t. udviklede sig til små fyrstendømmer. Først fra ca. 1500 søgte pavedømmet under pave Alexander 6. og Julius 2. effektivt at indlemme regionen i den nye centralistiske pavestat.

Ved Italiens samling i 1860 indgik den i den nye italienske stat, men fik først navnet Emilia-Romagna i 1948.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig