Torino, Turin, hovedstad i den italienske region Piemonte; 905.700 indb. (2011), og for provinsen Torino (2,2 mio. indb.). Byen ligger på en flodterrasse ved sammenløbet af Po og Dora Riparia neden for en vigtig pasovergang over Vestalperne til Frankrig. Torino er det næstvigtigste industricenter i landet (efter Milano) med mekanisk industri (biler, jernbanemateriel, finmekanik mv.), fremstilling af elektroteknik, tekstiler, fødevarer, glas og gummi samt kemisk industri.

Kernepunktet for byens udvikling har været bilindustri siden stiftelsen af Fiat i 1899. Udviklingen i 1900-t. fulgte således branchens fremgang i 1950'erne til 1970'erne med kaotiske anlæg af industriforstæder (Mirafiori, Falchera, Le Vallette, Parella) til hundredtusinder af tilflyttere, mens 1990'ernes økonomiske krise medførte opdeling og udflytning af industri, arbejdsløshed, sociale problemer samt fraflytning. Pga. den kraftige decentralisering og flytning af produktionen uden for byen og regionen er bybefolkningen faldet med 25% siden 1971, og byens erhvervsstruktur har søgt nye veje inden for service, forskning og uddannelse. Et regionalt netværk, Tecnocity, er blevet etableret og omfatter offentlige institutioner, finansverdenen, erhvervslivet og højere læreanstalter. Desuden er byen ved at etablere sig som europæisk pol inden for forskning, økonomi og teknologi med flere internationale institutter.

I den nordlige del af Torino skal en ny bydel, Eurotorino, tiltrække nye teknologiske virksomheder og serviceaktiviteter fra hele landet og udlandet. Den gamle Fiatfabrik Lingotto er blevet centrum for udstillinger og koordinering af uddannelse og forskning.

Den oprindelige romerske bys torv og gadenet udgør strukturen i byens centrum. Det blev senere omgivet af elegante og regulære barok- og nyklassicistiske kvarterer fra den lange periode som hovedstad i Savoyen. Torino var værtsby for vinter-OL 2006 og kunne ved den lejlighed åbne den første linje af et metrosystem, der forbinder centrum med forstaden Collegno.

Arkitektur og museer

I domkirken San Giovanni Battista fra slutningen af 1400-t. findes Guarino Guarinis Cappella della Sacra Sindone (1667-90) med det berømte relikvie ligklædet i Torino. Guarini tegnede tillige kirken San Lorenzo (1668-87) og Palazzo Carignano (1679), der nu er museum. Palazzo Reale (1646) af Amadeo di Castellamonte rummer i dag tøjhusmuseum og bibliotek. Filippo Juvarra ombyggede 1718 Palazzo Madama, der huser Museo d'Arte Antica, og opførte jagtslottet Stupinigi (1729-33) og kirken La Superga (1717-31) uden for byen. Der findes tillige to museer for moderne kunst.

Historie

Torino var oprindelig taurinernes hovedby. I tidlig kejsertid grundlagdes en romersk koloni, Augusta Taurinorum, på Pos venstre bred. Byen blev ødelagt under borgerkrigene i 69 e.Kr., men hurtigt genopbygget. Gennem hele oldtiden var den et vigtigt trafikknudepunkt.

Torino, der blev bispesæde ca. 415, indlemmedes i 500-t. i longobardernes rige og senere i frankernes. Fra 1000-t. kom byen under stadig tættere kontrol af greven af Savoyen, hvis herredømme anerkendtes i 1280. Torino fik universitet i 1404 og blev ærkesæde i 1510. Under den fransk-habsburgske strid i 1500-t.s første halvdel var Torino i lange perioder besat af franske styrker, men blev i 1563 hovedstad i hertugdømmet Savoyen og snart en betydelig residensby; helt frem til begyndelsen af 1800-t. var byen dog flere gange under fransk besættelse.

Torino blev i 1720 den naturlige hovedstad i det nyoprettede kongerige Sardinien; i 1800-t. var byen centrum for Risorgimento-bevægelsen, og 1861-65 var den hovedstad i det forenede kongerige Italien. Under 2. Verdenskrig blev Torino stærkt bombeskadet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig