Vercelli, norditaliensk by 70 km vest for Milano; 44.900 indb. (2004). Den har siden 1525 været centrum for Europas største risdyrkningsområde og har en del industri (landbrugsmaskiner, kunstgødning, tekstiler og lædervarer). Vercelli er ærkebispesæde med regionens første universitet (grdl. 1228).

Nær Vercelli, antikkens Vercellae, besejrede den romerske general Marius i 101 f.Kr. de indtrængende cimbrere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig