Sendai. Et virvar af ledninger og skilte over gaderne er et typisk træk ved japanske byer; her i centrum af Sendai.
Sendai, flere byer i Japan. Den største (1 mio. indb. (2005)) ligger på det nordlige Honshu og kaldes mori no miyako, 'træernes hovedstad', pga. sine mange alléer. Den blev stærkt ødelagt under 2. Verdenskrig, men den smukke gamle bykerne er genopbygget i sin oprindelige form. Sendai er en moderne industriby og administrativt center for Miyagi præfektur (amt). Sendai blev ramt af et alvorligt jordskælv og en efterfølgende tsunami den 11.3.2011. Store dele af byen blev fuldstændig ødelagt.
En mindre Sendai ligger NV for Kagoshima på Kyushu; den indgår sammen med en række andre byer fra 2004 administrativt i byen Satsumasendai (104.100 indb. (2005)). Omkring floden Sendai-gawa er der risdyrkning, og flodvandet udnyttes til papirfabrikation i byen. Et af Japans mange kernekraftværker ligger i omegnen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki