Matsukata Masayoshi, 25.2.1835-2.7.1924, japansk statsmand. Matsukata blev finansminister i 1881, og det lykkedes ham at standse en ødelæggende inflation ved at ændre på jordskatterne og mindske statens seddelproduktion. De øgede skatteindtægter blev sammen med salg af statsvirksomheder brugt til fremme af industriens vilkår. Han grundlagde den japanske nationalbank i 1882. Matsukata var premierminister 1891-92 og igen 1896-97. Han sluttede sin karriere som genro, dvs. medlem af et ældsteråd af politikere, der uden om det parlamentariske system rådgav kejseren i væsentlige sager.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki