Tanaka Kakuei

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Tanaka Kakuei, 1918-1993, japansk politiker; premierminister 1972-74. Tanaka opbyggede en formue som entreprenør under 2. Verdenskrig. Han blev valgt ind i underhuset i 1947 og havde i 1950'erne og 1960'erne flere ministerposter, bl.a. var han finansminister 1962-64; i 1965 blev han leder af Japans Liberal-demokratiske Parti (LDP). Tanaka arbejdede for en geografisk relokalisering af den japanske industri; det lykkedes at skabe økonomisk fremgang i det vestlige Japan, bl.a. i hans eget lokalområde, Niigata. Mistanker om korruption førte til hans afgang som premierminister. I 1976 afsløredes hans indblanding i Lockheedskandalen, og i 1983 blev han idømt fire års fængsel, men appelsagen var ikke afgjort, da han døde. Hans datter Tanaka Makiko (f.1944), parlamentsmedlem fra 1993, var 2001-02 Japans første kvindelige udenrigsminister; hun blev tvunget til at træde tilbage som parlamentsmedlem i august 2002, men blev genvalgt i 2003 og 2005.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelige forfattere
CMH
02/02/2009
MMehl
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki