Nagaoka, japansk by nær vestkysten af det centrale Honshu; 273.700 indb. (2016). Byens industrialisering var oprindelig baseret på olie fra et af Japans få oliefelter; nu anvendes især el fra vandkraftværker. Byen indgår i Hokuriku-industriregionen omkring Niigata og er et vigtigt jernbaneknudepunkt.