Ryukyuøerne, Ryukyushoto, Nansei-shoto, japansk ørække, der strækker sig 1100 km sydpå fra Kyushu til Taiwan. Øgruppen består af flere end 70 øer, som administrativt udgør Okinawa præfektur. De bjergrige øer er af vulkansk oprindelse og har kun lidt anvendelig landbrugsjord. De er præget af tropisk og subtropisk plantevækst, bl.a. sukkerrør, ananas og ris, og mange er omgivet af koralrev. I dag er turisme en væsentlig indtægtskilde.

De japanske dialekter, der tales på øerne, ryukyu, er indbyrdes meget forskellige og i øvrigt så afvigende fra standardjapansk, at de undertiden regnes for et selvstændigt sprog. Selvom mange af dialekterne stadig tales lokalt, har almindeligt japansk efterhånden status af standardsprog.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig