Yoritomo Minamoto var en japansk krigsherre, grundlægger af Kamakura-shogunatet (1185-1333).
Med base i byen Kamakura i det østlige Japan bekæmpede han to af de øvrige tre betydende familier i samtiden, nemlig Taira og Fujiwara. Minamoto opbyggede et system af jito 'forvaltere' og shugo 'provinsinspektører', som regel udpeget blandt hans egne krigere.
Jorden tilhørte formelt set kejseren, der blot havde overdraget udnyttelsesretten til andre, men ved hjælp af jito-shugo-systemet tiltog Minamoto sig kontrollen og dermed magten. Han udnævntes til shogun i 1192, hvorefter han gjorde Kamakura til bakufu 'regeringssæde'.
Ved Minamotos død i 1199 overtog hans hustru, Masako Hojo (1157-1225), den politiske ledelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.