Muromachi-perioden var en periode i Japans historie (1392-1568) med Ashikaga-familien som shoguner. Ashikagaerne havde deres bakufu 'regeringssæde' i Muromachi, en forstad til Kyoto.
Med bakufuen som centrum blomstrede buddhismen, især Rinzai-zen, som gav anledning til nye elementer i kulturen, eksempelvis No-teatret, teceremoni og havekunst. Fra 1467 mistede Ashikagaerne gradvis grebet om magten, og tiden derefter var præget af krige mellem daimyoer samt af stigende handel mellem daimyoer og udlandet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.