Faktaboks

Nobunaga Oda

Også kendt som Oda Nobunaga

Født
1534
Død
1582

Nobunaga Oda var en japansk lensherre, den første af tre hærførere, der samlede Japan efter sengokuperiodens kaos.

Med Nagoya som centrum erobrede Oda i årene 1560-1582 en tredjedel af det daværende Japan, og han blev berømt for sine strategiske evner og berygtet for sin brutalitet. I 1568 indtog Odas tropper Kyoto, og i 1573 afsatte han Ashikaga-shogunen. Blandt fjenderne var buddhistiske grupper, der havde rødder i Jodoshinshu, Shingon og Tendai.

Da Tendais hovedtempel på Hiei-bjerget i 1571 modsatte sig Oda, lod han det afbrænde, hvorved 3000-4000 munke skønnes at være omkommet. Religionernes modstand gav Oda grund til at støtte kristendommens udbredelse. Han blev myrdet af en af sine betroede mænd.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig